Ny lov ændrer din varmeregning

19. april 2018

Ny lov ændrer din varmeregning

 

Fra 2019 skal din varmeregning følge kalenderåret

Ændringen skyldes, at Tommerup Bys Fjernvarme ifølge varmeforsyningsloven skal ændre sin regnskabsperiode, og det får betydning for, hvordan du bliver opkrævet for dit varmeforbrug.

Årsopgørelsen, der udsendes i juni, dækker perioden 1/5 2017 – 30/4 2018 og dækker således 12 måneder, som den plejer.

Næste årsopgørelse bliver udsendt i januar 2019 og dækker perioden 1/5 -31/12 2018. Næste aflæsning bliver derfor foretaget 31/12 2018. Næste årsopgørelse dækker derfor kun 8 måneder.

Derefter følger regnskabsåret kalenderåret, og du vil få en opgørelse hvert år i januar.

Hvordan opkræves acontorater fremover?

I 2018 forfalder raterne således:

1. rate betales 1/7 (sammen med årsopgørelse for 1/5 2017 – 30/4 2018)

2. rate betales 1/8

3. rate betales 1/9

4. rate betales 1/10

5. rate betales 1/11

6. rate betales 1/12

I 2019 og fremover forfalder raterne således:

1. rate betales 1/2 (sammen med årsopgørelse for 1/5 2018 – 31/12 2018)

2. rate betales 1/4

3. rate betales 1/7

4. rate betales 1/10

Du skal derfor være opmærksom på, at vi overgår til kvartalsvis betaling fra 1. januar 2019.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på telefon eller mail.