Velbesøgt jubilæum 2014

5. september 2014

Velbesøgt jubilæum

Der var mange besøgende, da vi fredag den 5. september fejrede værkets 50 års jubilæum med åbent hus arrangement.

Mange kolleger og samarbejdspartnere kiggede forbi i det til lejligheden opstillede telt foran værket. Det gode vejr havde også lokket en del forbrugere til at besøge værket, hvor de kunne få en rundvisning i produktionen samt nyde en forfriskning. Det sidste var der også en del unge forbrugere fra naboen Tommerup Skole, der benyttede sig af.

Udover værkets jubilæum blev dagen også brugt til at markere, at Knud Erik Lynnerup og Klaus Nygaard kunne fejre 25 års jubilæer som bestyrelsesmedlemmer. Værk og jubilarer blev behørigt hyldet med taler fra værkets nuværende formand Knud Erik Lynnerup og næstformand Frank Mostrup, ligesom borgmester Søren Steen Andersen, der selv har siddet i bestyrelsen i 16 år, lagde vejen forbi og sagde et par pæne ord.

Bestyrelsen takker for opmærksomheden. Billeder fra dagen: